Instagram annoncering er en nem måde at få besøgende på din hjemmeside, men ønsker du besøgende som konverterer, så kræver det ofte en del “best practices” og data om dine eksisterende eller potentielle kunder.
Denne artikel er til dig, der ønsker at vide mere om Instagram annoncering eller overvejer om du skal få en specialist eller et bureau til at hjælpe dig med Instagram annoncering.
Instagram blev tilbage i 2012 opkøbt af Facebook og Instagram annoncering foregår derfor igennem din Facebook annonceadministrator. Faktisk vil du ved oprettelse af Facebook annoncer også få vist din annonce på Instagram medmindre du manuelt fravælger det.
Det skyldes at Instagram er defineret som en placering for Facebook annoncering, hvilket samler administrering af både Facebook og Instagram annoncering. Dette betyder at alt data om din målgruppe og attribuering samles ét og samme sted, hvis du har opsat din Facebook Pixel, samt Facebook Attribution.
Hvordan annoncerer man på Instagram?
Der er som udgangspunkt to måder at annoncere på Instagram. Udover disse kan man også styre annonceringen med tredjepartsværktøjer.
Annoncering gennem Instagram appen
Gennem Instagram appen kan du “booste” dine opslag og dermed få dem ud til flere personer. Det er dog her du får mindst ud af dine annoncekroner. Så jeg vil klart anbefale at få oprettet en Facebook Business Manager og en annonceadministrator.
Hvis du ikke på nuværende tidspunkt kan overskue at oprette den, så kan du bruge annonce-funktionen direkte i Instagram til at få flere til at interagere med dine opslag. Jeg vil dog ikke anbefale den, hvis du ønsker at skabe køb på dit website eller lignende.
Annoncering gennem Facebook’s annonceadministrator
Gennem Facebook’s annonceadministrator får du de bedste mulighedere for at annoncere på Instagram. Det skyldes at du her får de mest optimale målretningsmuligheder, optimeringsmuligheder og muligheder for at tilpasse dit billede- og videoindhold.
Hvor vises Instagram annoncer?
Dine Instagram annoncer vises på en af Instagrams to placeringsmuligheder: Instagram Nyheder eller Instagram stories.
Instagram Nyhedsfeed
Instagram nyhedsfeed giver dig mulighed for at placere dine annoncer i nyhedsfeedet, hvor den dit billede eller din video, samt en kort tekst vises indtil at brugeren aktivt går videre. Dette minder dermed forholdsvist om nyhedsfeedet fra Facebook, LinkedIn, Twitter m.fl. hvor du kan like, kommentere og dele indhold, som lægges op fra dem/det du følger. Instagram adskiller sig dog fra de fleste andre lignende platforme ved at du kun ser indhold fra dem/det du følger, samt naturligvis annoncer.
Instagram Stories
Instagram Stories er en nyere mulighed som giver brugere mulighed for at vise tidsbegrænset indhold, som slettes efter 24 timer. Dette giver også annoncører mulighed for at få vist en sekvens, som fremkommer mellem de stories, som brugeren får vist fra personer som han/hun følger på Instagram.
Hvad er prisen for Instagram annoncering?
Prisen for annoncer på Instagram fungerer som en auktion. Du angiver hvor meget du ønsker at bruge dagligt eller indenfor en bestemt periode, men kan også angive hvor meget du ønsker at give pr. resultat. Resultatet defineres ud fra din målretning, så prisen du ønsker at byde pr. resultat er naturligvis afhængig af om du målretter efter klik eller konverteringer.
Auktionen er baseret på målgruppen du ønsker at nå ud til og vinderen af auktionen defineres overordnet set ud fra 3 parametre:
- Bud
- Estimerede handlingsrater
- Annoncens kvalitet og relevans
Hvis din annonce får negativ feedback kan det mindske annoncens værdi og resultere i højere pris pr. resultat, men hvis der omvendt vises stor interesse for din annonce, kan det øge annoncens værdi og resultere i lavere pris pr. resultat.
Hvordan sparer du penge på Instagram annoncering?
Prisen afhænger af flere faktorer i et auktionssystem. Det betyder at hvis du formår at score højest på disse faktorer så vinder du annonceplaceringen og kan få den billigere end dine konkurrenter.
Du kan nedbringe prisen ved at ændre målgruppe til en målgruppe, hvor konkurrencen er mindre. Men det giver oftest ikke mening, hvis de skal målrettet anderledes end dine kunder befinder sig.
Derfor arbejder jeg primært med at forbedre annonceindholdet og landingssiden. Begge disse faktorer er relevante for din kvalitetsscore, så det er vigtigt at du optimerer dem mest muligt.
Hvorfor annoncere på Instagram?
Instagram er i rivende udvikling, hvilket betyder at brugere strømmer til og applikationen konstant udvikler sig med kreative annonceringsmuligheder. Ydermere er der færre som anvender Instagram annoncering, hvilket betyder at annoncering på Instagram oftest er billigere end Facebook annoncering.
Hvad er brugernes interesse på Instagram?
Instagram anvendes i høj grad til at følge familie, venner, bekendte og til at finde inspiration fra inspirerende accounts og personligheder.
Da Instagram i høj grad anvendes til at finde inspiration oplever man også brugere kan være mere købeklare. Samtidig er det essentielt at Instagram er en mere fokuseret og mindre forstyrrende platform end Facebook, hvor man i én og samme platform har kombineret nyhedsfeed, marketplace, messenger, spil, apps og meget mere.
Instagram er visuelt orienteret
Instagram er mere centreret om det visuelle og dette betyder at du skal kunne udtrykke dit budskab gennem video, billede og korte sætninger. Det er i højere grad vigtigt, da Instagram udelukkende består af billeder og video fra personer de følger, så det er vigtigt at din visuelle annonce er lige så relevant og interessant, så den fanger deres opmærksomhed.
Sælg din annonce
Instagram nyhedsfeed og Instagram stories giver rig mulighed for at sætte netop dit produkt eller ydelse i fokus, hvis du kan gøre det visuelt og fortælle et klart budskab, som skaber incitament for brugerne til at opnå det ønskede resultat.
Det er meget forskelligt hvilke resultater man anser som værende profitable, men det kunne eksempelvis være disse, som du kan målrette mod i Facebooks annonceadministrator:
- Køb på website
- Visning af produkt eller ydelse på website
- Visninger af landingsside på website
- Besøgende på website
- Tilmeldinger til nyhedsbrev
- Installation af app
- Samtaler i Messenger
- Videovisninger
Baseret på antallet af den ønskede handling er det essentielt at vælge den korrekte målretning, da dette vil give de bedste forudsætninger for at opnå den kvalificerede mængde data til at få succes med målretningen.
Hvad er den bedste annonceplacering på Instagram?
På Instagram findes der, som tidligere nævnt, to forskellige former for annoncer: Nyhedsfeed og Stories.
Nyhedsfeed
I nyhedsfeedet er det meget vigtigt at dit fokus er på selve billedet/videoen, samt en kort formulering af dit budskab, da kun en meget kort del af teksten vises og man skal klikke “læs mere” for at se den resterende del – så det er vigtigt at budskabet er “spot-on” i den første del af teksten, så du fanger målgruppens opmærksomhed.
Video fungerer oftest bedst og det er vigtigt at holde den inden for 1 minut og gerne følge den anbefalede videolængde, som i øjeblikket er 15 sekunder. Desuden må din video også meget gerne indeholde lys, men med dertilhørende tekst, så budskabet også nemt kan fanges uden lyd.
For at skabe det bedste resultat er det samtidig essentielt at dit billede / video er kvadratisk eller vertikal, så din annonce udnytter så meget plads på skærmen, som overhovedet muligt. Dette giver nemlig dit opslag mere opmærksomhed, og afleder således en del af opmærksomheden fra andre opslag.
Instagram stories
I Instagram Stories vises indholdet i sekvenser af 10 sekunder, så det er en annoncerings mulighed hårdt præget af spontanitet, hvilket er vigtigt at have i mente som annoncør.
Instagram Stories vises altid som en fuldskærms oplevelse, så dit billede eller video fylder hele skærmen, og det kan dermed være en fordel at udnytte det vertikale format. Da annoncer her en lige så kort sekvens, som fremkommer tilfældigt mellem andre stories og hurtigt forsvinder, hvis ikke at brugeren handler, er det yderst vigtigt at fange brugerens opmærksomhed fra første sekund – altså prioritere det vigtigste først i annonce.
Hvis du fanger brugeren, skal han/hun nemlig nå at “swipe op” på annoncens “call-to-action”, som kan være “Læs mere”, “Køb nu”, “Tilmeld dig” eller lignende, inden at annoncen automatisk forsvinder igen.
Målretning på Instagram
På Instagram kan du målrette mod alle i hele verden, som er aktive på platformen. Det er dog sjældent profitabelt, så ofte skal du specificere din målretning så dine annoncer kun vises til dem, som med størst chance vil fuldføre den ønskede hændelse.
Instagram målretning administreres også via. Facebook Annonceadministrator, hvilket betyder at du har de helt samme målretning muligheder, som til Facebook annoncer.
Dette betyder også at du til Instagram annoncering kan anvender sporing som på Facebook, da begge platforme tilknyttes din Facebook pixel, og du dermed på tværs af Facebook og Instagram kan samle data om din målgruppe, som giver mulighed for at målrette endnu mere præcist.
Du kan overordnet set opsætte din målretning ud fra 3 typer målgrupper:
Demografisk målgruppe
Målretning mod lokation, alder, køn, sprog mm.
Du kan eksempelvis lave en målgruppe med kvinder i alderen 25 – 45, som har vist interesse for håndbold.
Brugerdefineret målgruppe
Målretning mod personer som du allerede kender ud fra kundefiler, Facebook Pixel, Facebook SDK eller interaktion Facebook.
Du kan eksempelvis målrette mod personer som har besøgt en bestemt side på dit website uden at gennemføre et køb, hvis du anvender din Facebook Pixel.
Kopimålgrupper
Målretning mod en procentdel af Facebooks brugere, der ligner en af dine brugerdefinerede målgrupper mest.
Du kan eksempelvis oprette en kopimålgruppe med de 5% af brugerne i Tyskland der ligner købende på dit website i Danmark mest. Dette kan især være rigtig smart, hvis du skal ekspandere din forretning til udlandet.
Målretningsmetoder
Generelt arbejder man herefter med to målretningsmetoder, når man målretter annoncer på Instagram eller Facebook:
Snæver annoncering
Du målretter meget specifikt til en mindre, men som oftest mere interesseret målgruppe.
Eksempel: For en lokal børnetøjsbutik med adresse i Aalborg giver det måske bedst mening at målrette mod folk der bor i Aalborg og har mindre børn.
Bred annoncering
Du anvender overvejende Facebooks leveringssystem til at finde at finde de bedste personer at vise din annonce til. Det er især en god fremgangsmåde, hvis du ikke er sikker på hvem din målgruppe præcist er, og dette kan medføre at Facebook finder kunder, som du ellers aldrig ville have fået kendskab til.
Du kan også målrette bredt og herefter anvende Facebooks “Indblik i målgrupper” eller “Annoncerapportering” til at præcisere din målgruppe.
Eksempel: For en stor dansk B2C virksomhed som ønsker at køre en branding kampagne, for at skabe kendskab til brand, vil det måske være bedst at målrette bredt til folk i alderen 18 – 65+ der bor i Danmark.
Hvilken målretning er bedst?
Ingen målgrupper eller målretning metoder er som sådan bedst. Facebooks annonceringssystem optimerer altid efter det resultat, du er interesseret i, uanset hvor bred eller snæver din målgrupper er. Yderligere afhænger det af hvor meget data du har fået tilført din Facebook Pixel kundedatabase.