fbpx
Facebook offlinekonverteringer

Facebook Offlinekonverteringer

Facebook Offlinekonverteringer er virkelig smart!

Brug Facebook offlinekonverteringer (Offline events) til at inkludere køb, som er sket offline i både Facebook annoncerapportering, Facebook Analytics og Facebook Attribution.

Det er relevant, hvis du har personer som konverterer offline eller hvis du har konverteringer et sted på dit website, hvor folk indtaster en e-mail, som du ikke kan spore med din Facebook pixel.

Upload dine e-mails

Facebook offline event sets, eller Facebook offline conversions giver mulighed for at du kan uploade e-mails og telefonnummer på kunder der har konverteret, og så kan Facebook fortælle om disse personer har set dine Facebook annoncer, og hvilke annoncer de har set.

Eksempelvis kan det anvendes hvis du opretter en kunde med e-mail eller telefonnummer i dit system, når de besøger eller handler i din fysiske butik. På denne måde kan du finde ud af hvorvidt din Facebook annoncering har haft betydning for kundens besøg eller køb i din butik.

Hvordan får du dine kunders e-mail?

Det svære ved offline konverteringer er at få kundens e-mail eller telefonnummer. Så hvordan kan man så anvende dette i praksis?

Kunden skal kunne se en værdi i at udlevere enten e-mail eller telefonnummer.

Forestil dig at du har en iPad stående i butikken, hvor folk kan indtaste deres e-mail for at blive medlem af jeres fordelsklub eller blot nyhedsbrev.

Det kunne også være efter et køb, hvor du ved at registrere kunden med e-mail kan tilbyde at sende kvitteringen pr. e-mail (eks. HUMAC) eller blot registrere kunden i jeres system, hvor i kan gemme kvitteringen (eks. Elgiganten).

Det er essentielt at pointere at chancerne for at Facebook matcher kunder er størst, hvis du har kundens e-mail, da flere har deres e-mail oplyst på Facebook end deres telefonnummer, og Facebook kan dermed matche flere personer på e-mail.

Kræver det et bestemt antal konverteringer?

Facebook skal kunne matche 300 personer på enten e-mail eller telefonnummer i perioden du kigger på før at offline konverteringer kan anvendes.

Hvordan opsættes Facebook Offline Events?

Offlinehændelser kan opsættes både CSV fil eller API. Hvis du anvender en CSV fil, så skal du jævnligt uploade en opdateret version af filen, hver gang du ønsker at anvende dine seneste offlinehændelsesdata i Facebook. Hvis du derimod opsætter Facebook offlinehændelser med en API, så kan dine offlinehændelsesdata automatisk opdateres i Facebook.

Guide til opsætning af Offlinehændelser med CSV fil (Upload Offline Events)


1. Gå til offlinehændelser i Business Manager

Du kan også anvende dette direkte link: https://business.facebook.com/offline_events/?business_id=[YOURBUSINESSID]

2. Klik på “Kom godt i gang” for at tilføje din CSV fil.

3. Acceptér vilkårene, hvis du ønsker at fortsætte.

4. Upload en CSV fil med offlinehændelserne.

I CSV filen kan du inkludere Kundenavn, E-mail, Telefonnummer, Tidsstempel, samt oplysninger om hændelsestypen.

Download eksempel på CSV til offlinehændelser: https://www.facebook.com/images/ads/signals/example_files/example_events_file.csv

Guide til offlinehændelser API (Offline Events API)

Smart, smart, smart! Offlinehændelser kan også opsætttes med en API, så dine offlinehændelser automatisk opdateres.

Læs mere om det her: https://developers.facebook.com/docs/marketing-api/offline-conversions

Hvordan kan du så anvende Facebook Offline Events?

Facebook Offline Events kan ligesom online konverteringer anvendes til at begrunde hvorvidt en kampagne. De giver således ofte sammen med online konverteringer et godt sammenspil for at inkludere en større del af kunderejsen, da du ofte vil opleve at eksempelvis flere kunder i din fysiske butik allerede har begyndt deres kunderejse efter at have set en online annonce.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *